Overfald , skole og kaos

Kære dig

Tak for dit brev og for at dele dine tanker med os her på HØRT. Jeg kan godt forstå, at det påvirker dig meget, at din kæreste er blevet overfaldet. Nu er det nogle dage siden, at du har skrevet til HØRT, så det kan være, at situationen har ændret sig siden eller du har haft nogle nye tanker om det.

Jeg kan forestille mig, at det måske har været et kæmpe chok. Når sådan noget sker, kan man også blive konfronteret med nogle følelser om frygt for at miste eller hvor galt det kunne gå. Mon det også har været sådan for dig?

Det er naturligt, at når man rammes af en slags chok, så kan det sætte gang i stærke følelser og bekymringer på andre områder, fordi det kan være svært at rumme det hele på en gang og fordi man bruger så meget energi på at tackle denne choktilstand.

Først og fremmest vil jeg sige, at det lyder som om, at du og din kæreste har fået snakket om overfaldet og hvad det har sat i gang af følelser. Det lyder godt, at I kan snakke om sådanne ting, og det viser mig en styrke i jeres forhold.

Du beskriver, at han pakker sine følelser væk, efter du har givet udtryk for dine. Jeg tænker lige som dig, at han måske gør det for at passe på dig. Han har muligvis en oplevelse af, at du er blevet så bange og ked af det, at det vil gøre dig mere ked af det, hvis han giver udtryk for sine. Det kan være en måde at vise omsorg for dig.

Det kan også være, at han føler, at han kan holde sammen på sig selv ved ikke at give følelserne plads. Det er umiddelbart svært at svare på, hvordan det er for din kæreste, men jeg bliver nysgerrig på, om du mon har snakket med ham om det, eller kan spørge ham, om det kan være det, som er på spil? Måske kunne du sige til ham, at selvom du er blevet ked af det og bange, er det vigtigt for dig, at han også giver udtryk for sine følelser, for det vil hjælpe jer begge til at komme videre?

Det kan også være, at du måske kan bruge nogle andre også til at snakke om dine følelser i forhold til overfaldet? Måske har du en god veninde eller forældre eller andre, som kan støtte dig, som ikke selv har følelser i forhold til overfaldet? Dette forslag kommer jeg med, fordi det nogle gange kan være en god ide at dele sådanne svære situationer med nogen, som står lidt udenfor og ikke selv har følelser indblandet. Det kan måske være nemmere at rumme og give omsorg ind i det. Giver det mon mening?

Med hensyn til din skole og eksamen og bekymring over, om du kan bestå, kan jeg læse, at du også er bange for at skuffe dine forældre. Det lyder som om, at du er et menneske, som rigtig gerne vil gøre det godt i alle sammenhænge og at du også gerne vil have, at dine forældre synes det samme. Det fortæller mig, at du et meget omsorgsfuldt menneske. Hvis det er rigtigt antaget, tænker jeg også, at dine forældre måske godt ved, at du gør det bedste, som du kan lige nu. Måske kan du tage en snak med dem om det? Enten med udgangspunkt i overfaldet på din kæreste og fortælle dem, hvor meget det påvirker dig, og at du måske har brug for noget støtte i forhold til at klare dig igennem eksamen. Eller måske du kan fortælle dem, at du gør det, så godt som du kan og kan blive bekymret for, om de synes, at du gør det godt nok.

Jeg oplever, at du er god til at formulere dig og er bevidst om dine følelser. Jeg ved, at det alligevel for nogen kan det være nemmere at formulere det på skrift for at åbne en snak om det, hvis det er noget, som man generelt går og bekymrer dig om. Mon du også oplever det på denne måde?

Gad vide, om du kan bruge nogen af disse råd til noget? Det håber jeg, at du kan, så du kan skabe lidt mere overskud i dit forhold til din kæreste og i forhold til din skole og eksamen.

Kærlig hilsen HØRT